Debatten om brugen af “karikaturtegningerne” i skolernes undervisning har raset med fornyet kraft siden drabet på den franske skolelærer Samuel Paty i 2020. Jeg har leveret et 16 lektioners forløb om kunst, censur og ytringsfrihed som er udgivet af forlaget Alinea. I dette indslag hos Kulturen på p1 forklarer jeg, hvorfor jeg er enig i beslutningen om ikke at vise “tegningerne”, men heller lade folk forstår, hvorfor der er en risiko knyttet til at gøre det.
Vælg indslag nr. 2 på listen.
Jon Eirik Lundberg har i flere år arbejdet med “kontroversiel kunst” i egenskab af kurator. I 2020 udkom bogen “Balladen om den politiske kunst” om erfaringerne fra udstillingen af samme navn (2019). Næsten tre år senere går opfølgeren, “Kulturmiddelklassens hævn”, dybere ned i materien, og åbner op for et indblik i “cancel-kulturens” magtforhold. Konflikten om adgangen til kunstinstitutionerne afspejler klasseforhold, er bogens tese. Institutionerne frygter den “kontroversielle” kunst fordi aktivisterne kan mobilisere et bredt spekter af modstand, inklusive de embedsmænd der forvalter kulturmidlerne. Ikke kun uddelingen af dem, men også en eventuel inddragelse.
Bogen tilbyder en helt ny vinkel på en problematik der er kommet højt på dagsordenen i vestlige lande, og går tæt på de sublime former for censur, der gør sig gældende i demokratiske samfund.
